Løvfaldstur 31/10 2024

Vi var 32 medlemmer (2 afbud + 1 eftertilmelding) der samledes ved Hallen kl 10. Vi fordelte os i bilerne (samkørsel) og kørte mod Arkens parkeringsplads ved Ishøj Strand. På vej mod stranden fortalte Kirsten om områdets tilblivelse. Strandparken blev etableret i perioden 1977-80 med sand fra Køge Bugt. Anlæg af skove, søer, stier, sluser mv plus 4 havne.

Vi kiggede over stranden og bugten, og gik så ad stien langs havet forbi et sted med borde og bænke, og hen til en bro hvor kæmpen Oscar under Broen er. Træfiguren er lavet af kunstneren Thomas Dambo.

Da vi havde kigget på den, gik vi tilbage til borde/bænkene og fik ”en lille skarp” og snakken gik lystigt. Efter endnu et kig over stranden gik vi tilbage gennem en natursti og endt ved parkeringspladsen.

Derfra kørte vi til Café SeSa i Ishøj Havn, hvor frokosten ventede. En dejlig platte med 6 ting. Drikkevarer købes i baren. Medlemmerne hygger sig. Ved 14.30-tiden opbrud og vi kører hjemad igen efter en hyggelig Løvfaldstur.