Løvfaldstur 23/10 2025

Årets Løvfaldstur gik til Ørby Vingård i Ørby nord for Helsinge.

35 forventningsfulde medlemmer havde tilmeldt sig turen. Vi kørte fra Hallen
kl. 10.30 ad de mindre veje, og vi så løvet stå i alle efterårets farver – en flot tur.

Velankommet blev vi budt velkommen af ejeren Søren Søndergaard. Han fortalte om vinproduktionen og bagefter gik vi til markerne med de forskellige typer druer. Der var stadig druer på nogle vinstokke. Nogle smagte på dem, der er kerner i.

Derefter så vi butikken, og derfra til lokalet, hvor tapas buffeten ventede. Vi sad ved 4 runde borde, og drikkevarer skulle betales bordvis. Det fandt vi fint ud af. Efter nogle hyggelige timer og nogle deltageres indkøb, kørte vi hjemad. Nu var det blevet regn. Men vi havde været heldige, at regnen ikke startede fra morgenstunden som varslet.

Ref: Bodil Larsen