Julefrokosten i ÆIB 2023
147 personer var tilmeldt årets julefrokost. Dejligt med så stor tilslutning. Der var 4 tomme stole, meget flot med al det sygdom der florerer lige nu.
Dagen starter med borddækning af festudvalget og bestyrelsen med ægtefæller. 10 personer i år. Der går nogle timer med dette. Så er det også flot, når deltagerne kommer.
Gæsterne er ivrige for at komme ind. Allerede kl 12.20 er der kommet flere deltagere, og flere kommer til indtil kl 13.00 hvor næsten alle er kommet. Salget af drikkevarer starter, når det er leveret fra cafeen. Lang kø allerede kl. 12.50. Sild, brød og smør/fedt står på bordene, og folk begynder at spise.
Der bydes velkommen – programmet for dagen fortælles. Foreningen har støttet Børns Vilkår – Børnetelefonen ved at købe kage til kaffen i klubben Springbrædtet.
Efter sildene går man til bufftten bordvis: først fiskefilet m remoulade og citron samt gravad laks m rævesauce. Derefter mørbradbøffer m champignon a la creme og flæskesteg m rødkål. Til sidst ris a la mande med kirsebærsauce. Lækker mad. Bagefter kaffe med kage fra Springbrædtet plus Spangsberg chokolade. Under frokosten synger vi 2 sange. Musik ved Erik Præst. En dejlig stemning.
Senere amerikansk lotteri. Alle vil købe lodder. Der er 5 serier a 100 numre/lodder. Der må købes 3 af hver, så alle kan få. Til sidst sælges overskydende lodder. Fine præmier. 3 præmien i hver serie er 1 fl vin (Why not) 1 ps kaffe og 1 æske Toffifee. 2 præmien er 2 fl vin – ellers det samme og 1 præmien er 3 fl. vin plus kaffe og chokolade. Glade vindere trækkes.
Dejlig musik – flere får lyst til at danse. Ved godt 17-tiden begynder folk at gå hjemad efter en dejlig julefrokost.
Så skal der ryddes op, og flere hjælper til – dejligt.
Ref: Bodil Larsen